Behandling

parodontitis

Hvad er parodontitis/paradentose? 

Paradentose eller retteligt Parodontitis – skyldes bakteriebelægninger på tænderne. Parodontitis starter med tandkødsbetændelse og breder sig til knoglen som tænderne sidder fast i. 

Paradentose giver sjældent symptomer, før problemet er alvorligt. De første symptomer er blødning fra tandkødet, og i mere alvorlige tilfælde bliver tænderne løse eller flytter sig. 

Ny forskning om parodontitis
Nyeste forskning viser, at ubehandlet paradentose udgør en risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme og diabetes. En allerede eksisterende diabetes er vanskeligere at behandle, hvis patienten samtidig har en ubehandlet parodontitis. Derfor er det meget vigtigt, at man regelmæssigt får tjekket sit tandkød hos tandlægen. 

Hvordan behandler man parodontitis?
Grundig mundhygiejne er vigtig, men det er også vigtigt med jævne mellemrum at få kontrolleret tandkødslommerne og få fjernet bakteriebelægninger og tandsten hos tandlægen. 

Parodontitisbehandlinger 
Der findes forskellige former for parodontitisbehandling afhængig af, hvor alvorligt problemet er. 

Grundig instruktion i god mundhygiejne. 
Dybderensning af tandkødslommerne. 

Det kan være nødvendigt at supplere med medicin eller parodontitis-operation. 

Rygestop, da rygning kan forværre selv en mild grad af parodontitis. 

Vigtigt!

Det allervigtigste ved parodontitisproblemer er et tæt samarbejde mellem dig og din tandlæge eller tandplejepersonale, og at der bliver lavet en plan for behandlingen. 

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til behandling af parodontitis, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Hvordan får man parodontitis?
Hvis ikke du opretholder en sund mundhygiejne, kan du udvikle parodontitis med tiden. Nogle personer er imidlertid i større risiko end andre, ligesom ydre faktorer som rygning og dårlig kost kan have betydning. 

Parodontitis – hvad kan jeg selv gøre? 
Det er selvfølgelig vigtigt, at du opretholder en sund tand- og mundhygiejne for at forebygge parodontitis. Først og fremmest skal dine tænder og tandkød børstes grundigt to gange dagligt i to minutters varighed. Husk at børste i cirkulære, bløde bevægelser, ligesom du skal supplere med tandtråd og tandstikker for at fjerne eventuelle resterende madrester og plak mellem tænderne og ved tandkødet. Derudover skal du regelmæssigt få tjekket dine tænder og tandkød her hos os. 

Hvordan ser parodontitis ud? 
I de tidlige stadier kan parodontitis slet ikke ses med det blotte øje. Men langsomt ophober der sig mere belægning og tandsten, som du vil kunne se. 

Hvordan føles parodontis? 
Der er som regel ikke smerter forbundet med parodontitis i de tidlige stadier, men efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil du opleve smerter. 

Hvad sker der, hvis parodontitis ikke behandles? 
Hvis parodontitis ikke behandles i tide, kan det være nødvendigt at fjerne en eller flere tænder. Derfor er de regelmæssige tandeftersyn vigtige. 

Er parodontitis arveligt? 
Parodontitis er rent faktisk arveligt. Risikoen for at udvikle parodontitis er større, hvis bare én af dine forældre har det – eller har haft det. 

Hvad koster en parodontitisbehandling? 
Til parodontitisbehandlinger er der aftalt faste priser mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner fastsat i deres overenskomst.

Brug for et godt råd eller behandling fra tandlægerne?