Behandling
Tandregulering
Tandregulering uden synlig skinne
Med æstetisk tandretning kan du få rettet dine tænder uden at skulle gå med synlig bøjle eller ”togskinner”. Et skinneforløb er en yderst diskret vej til et flottere smil.
Inden du kan komme igang med et forløb, skal der laves en faglig vurdering af dine tænder. Vi registrerer og tager billeder af dine tænder. Ved hjælp af kunstig intelligens foretages en analyse som beregner et behandlingsforløb. Billederne bearbejdes herefter på vores laboratorium og efter kort tid, kan vi vise dig, hvilket resultat du kan opnå med æstetisk tandregulering.
På en computer-simulering kan du se, hvordan dine tænder vil rykke sig uge for uge under behandlingen. Vi gennemgår simuleringen sammen på klinikken.
Behandlingen kan starte efter ca. 2 uger og vil typisk vare 5-7 måneder. Varigheden afhænger af kompleksiteten i din behandling.
Du vil dog givetvis kunne se resultater allerede efter kort tid.
Invisalign
Vi benytter det meget gennemprøvede system: Invisalign.
En Invisalign tandbøjle er en effektiv og diskret løsning til dig, som ønsker mere harmoniske og lige tænder.
Invisalign er en gennemsigtig plastskinne, og er et alternativ til de traditionelle togskinner.
Derfor vil andre heller ikke lægge mærke til, at du har denne mere moderne, gennemsigtige tandbøjle på.
En Invisalign tandbøjle skal du have på i op til 22 timer i døgnet, hvorfor du også skal sove med den på.
En Invisalign-behandling henvender sig bl.a. til dig med mild eller moderat overbid.
Men har du skæve tænder, eller meget mellemrum mellem tænderne, så er Invisalign også behandlingen målrettet til dig.
Om dine tænder volder dig decideret fysiske komplikationer i dagligdagen, eller om du blot af kosmetiske grunde ønsker dig en tandregulering, så er Invisalign behandlingen for dig.
I nogle tilfælde kan op imod 25 skinner være nødvendigt, mens 10 skinner i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt.
Men uanset hvor mange skinner, der skal produceres, så skal du huske at udskifte dem med 7-10 dages mellemrum.
Behandlingsforløbet med Invisalign
Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion til dine Invisalign-skinner, så du fuldstændig er klar over, hvordan de skal bruges fra start til slut. Løbende vil vi også følge din behandling, så vi evt. kan ændre lidt i behandlingen undervejs, hvis det er nødvendigt. Du skal bære skinnerne alle døgnets timer på nær, når du spiser, eller børster tænder, og derfor skal du også sove med dem på. Men det bliver hurtigt en normal rutine at have dem på.
Undervejs vil du kunne mærke bittesmå bevægelser i tænderne, da de gradvist vil rykke sig til den ønskede position – men ikke noget der vil føles ubehageligt.
Behandlingstiden varierer meget, men ofte skal du have skinnerne på i 4 til 6 måneder.
Når behandlingen er vel overstået, så skal du til en sidste grundig kontrol inde hos os, hvor vi skal sikre, at dine tænder har opnået den ønskede position.
Alle som har fået foretaget tandregulering må , i princippet, resten af deres liv, enten anvende retentionsskinner eller retentions bøjler, for at holde tænderne i deres nye positioner, fordi de ellers vil finde tilbage til før vi begyndte at flytte på dem.
Det smarte med retentionsskinnerne er at de beskytter mod slid og kan anvendes til tandblegning efterfølgende.
Spørgsmål
Har du nogen spørgsmål til Invisalign og tandregulering, så er du altid velkommen til at kontakte os.