Behandling

Tandproteser

Aftagelige proteser

Hvad er en aftagelig tandprotese? 
En aftagelig tandprotese er en protese, der erstatter de tænder som, du har mistet. Har du prøvet at være dine tænder foruden, har du måske oplevet, at det kan påvirke både din dagligdag og din livskvalitet. For mange mennesker betyder det også, at de mister lysten til at smile.  
Heldigvis behøver manglende tænder ikke forhindre dig i at nyde livet. Der findes flere forskellige typer af tandproteser, men fælles for dem alle er, at de alle kan tages ud, hvilket sikrer dig en sund mundhygiejne, samt muliggør en lettere rengøring af din protese.  
Har du mistet en eller flere tænder, og ikke ønsker eller har økonomisk mulighed for en bro- eller implantatløsning, er en velfungerende tandprotese i form af en hel/-eller delprotese et udmærket alternativ. 
Herunder kan du læse meget mere om de forskellige slags tandproteser vi tilbyder. Når først du bliver bekendt med de forskellige typer af proteser, vil det også være lettere for dig at blive klog på, hvilken tandprotese, der passer bedst til dig.  

Hvad er protesetænder lavet af? 
Kunstige tænder eller protesetænder er proteser, der erstatter de tænder du mangler. De er lavet af akryl og holder sig på plads ved hjælp af et naturligt vakuum, der dannes imellem gummerne og tandprotesen selv.  

Hvilken tandprotese skal du have? 
Der findes forskellige slags tandproteser. Der skelnes bl.a. mellem helproteser og delproteser. V tilbyder begge typer. Alle typer af tandproteser fremstilles desuden individuelt efter dit unikke tandsæt eller gummer. 
Om du skal have en hel- eller delprotese, afhænger af hvor mange af dine egne tænder, du har tilbage i dit tandsæt. Er der stadig sunde, naturlige tænder, er en delprotese nok den rette løsning, mens en helprotese er løsningen for dig, hvis samtlige tænder i over- eller undermund ikke længere er der. 
Uanset hvilken slags tandprotese du skal have lavet, er vi ekstremt omhyggelige under hele fremstillingsprocessen. Vi sørger for, at din nye tandprotese passer optimalt til dit unikke tandsæt, gummer, kæbernes stilling samt tyggebevægelserne. 

Helproteser
Hvad er en helprotese? 
En helprotese er en protese, der har til formål at erstatte alle de naturlige tænder i kæben med akryltænder. De nye tænder sidder fast i akryl, som er farvet lyserødt og derfor ligner tandkød. Helprotesen holder sig på plads ved at danne et vakuum, der opstår mellem protesen og gummerne. 
I underkæben hviler protesen på gummerne, mens den i overmunden dækker både gummerne og det meste af ganen. Dette skyldes at de naturlige tænder ikke længere er til stede, så helprotesen kan erstatte dem alle. 
Hvis tandlægen i samråd med td-tekniker og dig, beslutter at det er værd,at bevare enkelte tænder, er det muligt for dig at anvende en delprotese, som fylder mindre end helprotesen gør. Vi vil altid bevare sunde tænder og tænder med lang levetid. Sunde tænder hindrer at knoglen forsvinder. Usunde tænder skal fjernes da de bidrager til at nedbryde knoglen.  

Hvor hurtigt svinder gummen? 
Når der ikke længere er tænder i munden, er det normalt at gummen svinder med årene. Derfor skal din helprotese med tiden rettes til, så den igen passer. Denne behandling kaldes også for en rebasering. 
Hvor ofte, det er nødvendigt med en tilretning, er meget forskelligt fra person til person. Nogle skal have deres protese tilrettet en gang om året, mens andre kan vente endnu længere tid.  
Hvis du er god til at passe dine aftaler med tandlægen, kontrollerer vi din protese jævnligt og hjælper dig med, hvornår det er tid til en justering.

Delproteser
Hvad er en delprotese? 
En delprotese sidder på de resterende tænder og skal tages ud og børstes morgen og aften. En delprotese er ligesom en helprotese en protese med akryltænder, der er sat på et metalskelet med bøjler rundt om tænderne til at holde protesen på plads. 

Om delproteser 
I dag kan man lave en meget elegant delprotese kaldet en trykknapsprotese (eller teleskopkroneprotese i fagsprog). Disse delproteser har ingen synlige bøjler og giver derfor et mere naturligt indtryk. Det giver en stor forbedring af det kosmetiske udtryk, og formindsker samtidig risikoen for at få huller i de tænder, som ellers skal bære en bøjle.  
Proteserne sidder rigtig godt fast og vipper ikke. Protesen kan heller ikke falde ud, når man taler eller spiser.
For at sikre, at du får den bedste oplevelse med dine nye tandproteser, arbejder vi sammen med specialuddannede tandteknikere, der alle er førende inden for denne form for produkt. Du er derfor i de absolut bedste hænder og kan trygt træffe beslutningen om tandproteser i din mund.  
En delprotese har den fordel, at den sættes fast på dine tilbageværende tænder selvom der kun er få resterende tænder tilbage i munden. Delprotesen skal dog strække sig over både højre og venstre side af tandsættet. Det gælder også, selvom der kun er manglende tænder i den ene side. 

Hvilke delproteser tilbyder vi? 
Delproteser med støbt stel og bøjler om tænderne (kaldes en unitor i fagsprog) 
Flexi-proteser, som er simple akrylproteser (en billigere løsning for manglende tænder) 
Hybridproteser: Del- eller Helprotese båret af kroner med attachments eller implantater.
Har du mistet alle dine tænder i overkæbe eller underkæbe, eller er dine resterende naturlige tænder nu så dårlige, at de ikke længere kan bevares, hvorfor du skal have en helprotese, så har du mulighed for at få sat 4-6 implantater i kæben, og på disse fastgøre protesen. 
Dette vil betyde, at du kan få kunstige tænder, som sidder helt fast, når du tygger og smiler, og som vanskeligt falder ud. 
Det er en fantastisk behandling, som forhøjer din livskvalitet. 
Vi har på klinikken den fulde ekspertise til at udføre denne behandling med de bedste kirurger og tandteknikere. 

Behandlingsforløbet trin for trin  rengøring af tandproteser – hvordan vedligeholder man en tandprotese? 
For at opretholde en sund mund- og tandhygiejne er det vigtigt, at du vedligeholder og rengør din tandprotese. Tandproteser skal bl.a. rengøres og børstes grundigt hver dag, både morgen og aften – fuldstændig ligesom hvis det var dine naturlige tænder. Du skal imidlertid aldrig anvende tandpasta, da tandpasta kan ridse tandprotesen, og med tiden gøre den ru. Du skal rengøre protesen med helt almindelig håndsæbe. Proteser må IKKE puttes i opvaskemaskinen ! 
Hvis der er tale om en helprotese, anbefaler vi, at du anvender en såkaldt protesetandbørste. Har du derimod en delprotese, skal dine naturlige tænder stadig børstes med en almindelig tandbørste og tandpasta. Proteser skal helst sidde i munden så meget af døgnets timer som muligt, for at blive ved med at passe godt. Hvis du ikke ønsker at sove med din tandprotese, kan du nemt tage den af og lægge tandprotesen i et glas vand, så den ikke udtørrer. Inden du lægger tandprotesen i et glas vand, skal den rengøres grundigt.  
Når du rengør din protese, skal du tage den ud af munden, og rengøre den i alle afkroge og hjørner og fjerne eventuelle madrester med protesetandbørsten. Vi anbefaler også, at du skyller tandprotesen efter alle måltider. Hvis der er tale om en delprotese, anbefaler vi ydermere, at bøjlerne rengøres. Udover at tandprotesens levetid bliver forlænget, forebygger grundig rengøring og vedligeholdelse også sygdomme, samt svamp i mund og slimhinder i at opstå.  

Brug for et godt råd eller behandling fra tandlægerne?