Behandling

Snorken

Hvad kan man gøre ved snorken?

Snorken behøver ikke at være farligt, men da mellem 30-50% af regelmæssige snorkere lider af søvnapnø, kan det være noget, du skal være opmærksom på. Er du i tvivl, om du snorker, så spørg din partner. 

Søvnapnø 
Søvnapnø er en sygdom, som medfører pauser i vejrtrækningen under søvnen, fordi luftvejen bliver blokeret. Vejrtrækningen genoptages, når hjernen kortvarigt vågner, men det er meget alvorligt for kroppen, når hjernen ikke får ilt nok, og søvnen konstant afbrydes. Så foruden at være et generende problem, kan søvnapnø være decideret farligt for helbredet, fordi sygdommen er forbundet med en risiko for at udvikle forskellige lidelser f.eks:  diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt. 

Hvordan virker en snorkeskinne? 
En nem måde at komme et stort problem til livs på, er at sove med en snorke- eller søvnapnøskinne. 

Søvnapnø bliver i Danmark hyppigst behandlet med en såkaldt CPAP-maske, som er en maske, tilsluttet en maskine, der genererer luft til masken, man sover med. Mange brugere føler dog, at masken er besværlig, da den kræver en stikkontakt og griber ind i privatlivets fred. Søvnapnøskinnen vil være et noget lettere og meget mere brugervenligt alternativ til CPAP-masken. 
Søvnapnøskinner eller Snorkeskinner tages i ved sengetid og fungerer ved, at underkæben skydes frem, så der skabes fri passage til luftvejene under søvn. 

Snorkeskinner tilpasses hos tandlægen og kan med evt. småjusteringer holde i mange år. 
Skinnerne er så elegant udformet, at du både kan tale og drikke vand med dem. 
De er nemme at have med på fx rejser og tages blot i munden ved sengetid. 

Hvem kan have glæde af en snorkeskinne? 
Snorkere 
Snorkere med søvnapnø 
Snorkere, som vil forebygge søvnapnø 
Vågner du op og er uoplagt, træt, har lyst til søde sager og mangler energi til at komme igennem dagen, kan en snorkeskinne være løsningen. 

Behandlingsforløbet trin for trin 
Vi laver snorkeskinnen med hjælp fra et denatllaboratorium med stor erfaring i at lave snorkeskinner. 
Når skinnen er udformet, tilpasses den hos tandlægen. 
Du får en instruktion i, hvordan du bruger den. 

Patienter, der lider af obstruktiv søvnapnø, oplever, at deres øvre del af luftvejene blokeres for luftgennemstrømning under søvnen. Hver enkelt apnø kan have en varighed på 10 til 60 sekunder – eller endnu længere. Disse forstyrrelser af søvnen kan have forskellige negative konsekvenser som f.eks. forhøjet blodtryk, dagtræthed og meget andet.  
Vi laver en skræddersyet snorkeskinne, som holder dit kæbeparti i en naturlig position, så du får en rolig og god nattesøvn uden søvnapnø. 

Spørgsmål? 
Er du i tvivl, om du kan få glæde af en snorkeskinne, så tal med os. 

Hvorfor snorker man? 
Man snorker, fordi tungen og muskulaturen i halsen slapper af, hvilket medfører mindre plads i svælget, da tungen bl.a. indsnævrer passagen for luft, når man sover. Således begynder vævet i svælg og næse at vibrere og lave snorkelyde. 

Hvad skyldes snorken? 
Snorken kan også blive fremprovokeret efter indtag af sovemidler eller alkohol, ligesom overvægtige personer snorker hyppigere. Det skyldes bl.a., at der er flere fedtdepoter i svælget blandt overvægtige – og det indskrænker pladsen i svælget yderligere. 

Hvad kan man gøre mod snorken? 
Ved hjælp af en snorke- eller søvnapnøskinne kan du slippe for snorken. Skinnen bliver speciallavet til dit unikke tandaftryk med en behagelige pasform, så det er nemt at falde i søvn med snorkeskinnen på. Snorkeskinnen skubber underkæben en smule frem, hvilket skaber frie luftveje, og snorken minimeres eller forsvinder. 

Brug for et godt råd eller behandling fra tandlægerne?