Behandling
Caries
Hvad er caries?
Caries eller ”Huller i tænderne” er en af de tandsygdomme tandlæger holder øje med og følger, ved de almindelige tandeftersyn.
Caries opstår når tandens hårde væv opløses af de svage syrer som dannes i bakterier, som sidder på tandoverfladerne, også kaldet Plak (Caries og Bactus).
Særligt i forbindelse med fødeindtagelse og indtag af sukkerholdige drikke, f eks læskedrikke dannes disse svage syrer. De svage syrer kan neutraliseres. Særligt spytsekretion og neutrale væsker som f eks vand, neutraliserer de svage syrer.
Ved dannelsen af caries, er ligevægten mellem at de hårde væv opløses og gendannes forskudt mod at de opløses.
I starten foregår dette skift kun på overfladen, men med tiden bevæger den sig i dybden af tandens væv og overfladen bryder sammen. Nu er der hul i tanden.
De fleste af os har forskellige stadier af caries på vores tandoverflader. Så længe overfladen er intakt behandles processen med tandbørste, tandtråd, mellemrumsbørster, flouridholdig tandpasta, flouridholdige lakker.
Når overfladen er brudt sammen er vi nået til Point of no return. Vi kan ikke længere holde tanden ren med tandbørstning, tandtråd etc.
Nu må tandlægen rense overfladen for bakterier, fjerne det syge tandvæv med boremaskinen og forsegle/gendanne tandens form, struktur og funktion med en plastfyldning.
Hvis du passer dine regelmæssige tandlægeeftersyn reducerer du risikoen for at dine huller udvikler sig og kan nøjes med den mere skånsomme non-operative terapi.